Neurodivergente elever
Skab de bedste rammer for oplæringen af neurodivergente elever
Tema #1
Kurser og netværksdannelse for oplæringsansvarlige
De fleste erhvervsskoler udbyder kurser til uddannelses- og oplæringsansvarlige om oplæring af elever.
Kurserne giver gode redskaber til at planlægge læringsforløb for elever.
Skolerne inviterer desuden ofte læresteder til informationsmøder om elevforløbene og understøtter netværk med andre oplæringsansvarlige, som man kan udveksle erfaringer med.
Find udbud af kurser på www.amukurs.dk, eller spørg din erhvervsskole, om den udbyder kurser til oplæringsansvarlige for kontorelever eller den har informationsmøder og netværk for uddannelses-/oplæringsansvarlige.
Kommer november 2026
Skolerne får i efteråret nye kurser, der i højere grad kan inddrage konkrete råd om oplæring af elever med forskellige udfordringer.
Tema #2
SPS, specialpædagogisk støtte
Skolerne hjælper elever med at søge specialpædagogisk støtte, så en elev med funktionsnedsættelse kan få støtte til at gennemføre sit oplærings- og skoleforløb på lige fod med andre elever.
Elever med funktionsnedsættelse vil ofte allerede have modtaget SPS-støtte på uddannelsens grundforløb, og støtten kan også søges for det 2-årige hovedforløb, så støtten følger eleven ud på lærestedet og blandt andet hjælper eleven med at skabe struktur og orden i den daglige oplæring.
Læs om SPS i oplæringsforløb | SPS og spørg din erhvervsskole om de konkrete muligheder og tal med din elev, om det er relevant.
Tema #3
Gode råd og vejledning om oplæring af neurodivergente elever
Neurodivergente elever har som alle andre elever forskellige behov, men gode rammer for oplæring er ofte de samme: Tydelig kommunikation, struktur og trygge læringsmiljøer.
I kan finde inspiration, konkret viden og gode råd om oplæring af elever med forskellige neurodivergente udfordringer ved at opsøge f.eks. landsforeninger og jeres arbejdsgiverorganisationer.
En del landsforeninger tilbyder også på deres hjemmesider informationsmateriale og gode råd i forhold til arbejdslivet. Det gælder f.eks.
- Ordblindeforeningen – materialer til virksomheder
- ADHD-foreningen – viden og støtte i arbejdslivet
- Autismeforeningen – information og gode råd
- OCD-foreningen – informationsmateriale
En række af de arbejdsgiverforeninger, der indgår i Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser, står også bag gode råd og vejledning om, hvordan man som arbejdsgiver kan støtte medarbejdere med neurodivergente udfordringer. Det gælder f.eks.
- DI – Dansk Industri- Rekruttering og tilknytning af neurodivergente medarbejdere – DI
- DE Dansk Erhverv – Neurodivergente medarbejdere kan gavne din forretning: Sådan bringer du bedst deres talenter i spil
- Partnerskabet Sammen om Mental Sundhed – 7 Gode råd til at lede neurodivergente medarbejdere | Mental Sundhed
- Dansk Standard: Neurodiversitet på arbejdspladsen – en guide til virksomheder
Tema #4
Headspace - et samtaletilbud til unge
Hvis jeres unge elever har behov for én at tale med, kan I eventuelt henvise dem til Headspace, og på hjemmesiden kan I også selv få indsigt i, hvad der bekymrer unge, og hvordan Headspace taler med dem:
- Headspace – et samtaletilbud til unge under 25 år
- Top 10 samtaleemner, som unge henvender sig om, og hvordan Headspace taler med unge om emner som venner/kærester, angst, ensomhed, nedtrykthed mv.
Tema #5
Erhvervsskolernes nyeste erfaringer og projekter
Denne hjemmeside er baseret på erfaringer fra arbejdspladser med kontorelever og fra erhvervsskoler, der underviser kontorelever, og hjemmesidens generelle råd og vejledning ajourføres løbende på baggrund af nye projekter og erfaringer.
Læs eventuelt nærmere på Uddannelsesnævnets hjemmeside om de konkrete projekter, som Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser støtter på erhvervsskolerne.